Video: Vi gør det, ingen andre kan eller vil - med sund økonomi som bærende element

Kartofler, der sorteres og pakkes i bakker og kasser direkte på kartoffeloptageren, hvorefter de er ude i butikken inden 12 timer senere og hos forbrugerne inden 24 timer.

Det er et eksempel på et produkt, brødrene Kasper og Peter Mejnertsen, der er torsdag blev kåret som Fremtidens Landmand i kategorien afsætning, har udviklet og ført ud i livet med succes.

Det lyder måske ikke som raketvidenskab, men der er ikke andre, der sælger kartofler på denne måde, og det har vakt succes både hos butikker og kunder at få de nye kartofler så friske.

I praksis foregår det sådan her: Mandskab sorterer, som man normalt gør på en kartoffeloptager, grønne og beskadigede kartofler fra på båndet, der har ført knoldene op af jorden.

Så kommer det nye: I stedet for at blive samlet i en tank og siden ført videre til en vogn og hjem i et pakkeri, altså mange håndteringer, ruller kartoflerne direkte ned i papbakker, som er samlet i en papkasse, for enden af båndet på optageren. Her holder en medarbejder øje med vægten, og når papkassen med 10 bakker vejer 10,2 kilo, lukkes denne, så kartoflerne ikke får lys. Kassen stilles til side, mens en ny sættes under båndet.

Papkasserne

Det smarte er, at kartoflerne ikke når at blive stødt, når de ikke transporteres rundt på kæder, i sorteringsanlæg og vogne. Papkasserne, der fylder en kvart palle, kan køres direkte ud til butikkerne og rulles ind i butikken på hjul, hvor forbrugerne kan lægge dem i indkøbskurven.

- Det er en meget skånsom måde at behandle kartoflerne, så de ikke får stød. Men vi kan kun gøre det, så længe vi snakker nye kartofler. Senere på sæsonen skal vi have dem hjem over pakkeriet, størrelsessortere dem og vaske dem, forklarer Peter Mejnertsen, men vi kan stadig sælge dem i de samme bakker.

Har det været dyrt at udvikle? Svaret kommer indirekte:

- Vi har ikke lånt penge til det. Vi har bare bygget en gammel optager lidt om, siger Kasper Mejnertsen.

Ulempen er, at kapaciteten ikke er så stor.

At stå for hele kæden fra mark til forbruger, eller ’fra muld til mund’, som de selv siger, er vigtigt for dem.

- Hvis vi kun er med i et af leddene, synes vi ikke, det er vores produkt længere, siger Peter.

Han er den, som står for markedsføring og er tillige markedsføringsøkonom. Kasper Mejnertsen er ansvarlig for Mejnerts Landbrug, altså dyrkningen og er agrarøkonom.

Lærer selv tingene

Kartoflerne er et skoleeksempel på, hvordan familien Mejnertsen, der også består af Kasper og Peters far og mor, Anne og Niels, arbejder med tingene.

- Vi er vokset op med, at vi skal kunne tingene selv. Først når man er blevet god til det, kan man ansætte folk til det og gå i gang med det næste projekt, forklarer Kasper.

Deres far Niels Mejnertsen er stadig med i udviklingen, selv om den daglige drift er overdraget til sønnerne.

- Han siger selv, at han er blevet konsulent i egen virksomhed. Han bygger skibene, men der skal også nogen til at sejle skibene, understreger sønnerne.

De forklarer selv, at de har været heldige at have entreprenante forældre.

- Vi har været med i bedriften under hele vores opvækst, og så lærer man hele tide at kigge efter muligheder, forklarer Kasper.

Der skal dog også være forretning i det.

- Vi gør det, ingen andre kan eller vil. Det er småt, men med sund økonomi som bærende element, siger Peter.

Småt – måske i sammenligning med en engrosvirksomhed - men absolut ikke sammenlignet med et dansk gennemsnitslandbrug, må man konkludere.

Kendt for mel

Ude omkring er Mejnerts måske stadig mest kendt som Mejnerts Mølle, der producerer mel, som de er rejst landet rundt med på dyrskuer.

De mange meltyper sælges til butikker, men også i webshoppen over det ganske land. På dyrskuer har man i årevis kunnet møde Mejnerts Mølle med et stigende antal typer mel, kerner og brødblandinger.

Men virksomheden bygger i virkeligheden på hele fire ben: Landbruget, mølleriet, kartoflerne og udlejningsboliger.

- Det med at have flere ben at støtte sig til er med til at sikre stabilitet, for det er ikke skidt alt sammen på en gang, siger Peter.

Ejer en tredjedel hver

Udviklingen er kun gået stærkere, efter at Niels Mejnertsen solgte en del af Mejnerts til sine sønner Kasper og Peter Mejnertsen, så de ejer en tredjedel hver.

- Vi ejer en tredjedel hver af det hele, så går det os alle sammen lige godt. Det ene år ligger indtjeningen det ene sted og næste år måske det andet. Men afsætningen er også afhængig af, at produkterne i marken er gode nok og forarbejdet så skånsomt som muligt, så det hele hænger sammen, forklarer Kasper.

- Vi bygger på rettidig omhu, og det er lige så vigtigt i marken som i afsætningen, understreger Peter.

Fremtidens Landmand kåres i tre kategorier: Bæredygtighed, afsætning og teknologi. Vinderen i hver kategori får 25.000 kroner. Konkurrencen er sponsoreret af Jyske Bank, Bridgestone, Sagro, Agromek, Yara og LandbrugsMedierne.

• Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
• Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
• FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.