Video: Drone kortlægger tidsler og sparer 60-90 procent af sprøjtemidlet

Dronen letter med en karakteristisk summen og flyver ud over marken. Den flyver målrettet frem og tilbage, mens kameraet systematisk tager billeder.

Forinden har planteavlskonsulent Mikkel Brauer, Velas, vurderet, hvor tydelige tidslerne er og indstillet, hvilken højde dronen skal flyve i.

- Hvis tidslerne, eller hvad vi nu kortlægger, er meget tydelige, kan vi flyve i 100 meters højde. Så kan den overflyve tre hektar i minuttet. Hvis tidslerne putter sig, skal vi måske ned i 60 meters højde, og så er det en hektar i minuttet, siger han.

Farveforskelle

Dronen er programmeret med markgrænserne, og så udregner den selv en rute, den skal flyve.

Mikkel Brauer er rådgiver i præcisionslandbrug og har hjulpet Anders Andersen på Sandagergård og hans medarbejdere godt i gang. I dag er han kommet forbi for at lave spotsprøjtningskort.

Kameraet på dronen er et særligt kamera, der kan registrere multispektralt lys i mange farvebånd.

Efter overflyvningen sender Mikkel Brauer billederne til firmaet CultiWise i Tjekkiet, der ’sticher’ dem, altså syr dem sammen til et kort, der kan lægges ind i traktorens computer.

Mikkel Brauer viser et eksempel på computeren med en masse lysegrønne prikker.

- Det er tidslerne. Så beder jeg den om at finde alle felter med den farve, og så sætter vi en buffer indover, så en sprøjtning også dækker små planter i udkanten af de kolonier, vi har fundet, forklarer han og viser et kort med nogle lidt større cirkler.

Nemt og spændende

Traktorfører Mikkel Frederiksen kan godt lide at arbejde med præcisionslandbrug.

- Det er meget let, når vi får kortet, så kan sprøjten åbne og lukke for dyserne i marken i forhold til kortet, og vi sparer meget ved ikke at skulle sprøjte hele marken, forklarer han.

Besparelsen på sprøjtemidlet vil være forskellig fra gang til gang, 60-90 procent.

Det er ikke alle typer ukrudt, man kan registrere med droner. Men problemarter som tidsler og kvik kan man registrere.

Mikkel Frederiksen er begejstret for teknologien, men besparelsen i penge og sprøjtemidler er vigtigt.

- Når vi snakker om alt det, man kan, plejer Anders at sige, ’ja, det er jo godt nok, men hvad giver det?’ Det skal selvfølgelig være rentabelt, for at man kan gå ind i præcisionslandbrug, og samtidig er det et godt signal, at man kan klare sig med mindre sprøjtemiddel, understreger Mikkel Frederiksen.

Sprøjtekortene mener han kan bruges i flere år.

- Tidselkolonierne bliver forhåbentligt mindre, men de flytter sig jo ikke, så selv om kortene koster noget, kan det være pengene værd, fordi man kan bruge dem mere end en gang, siger han.

Startede lidt efter lidt

På Sandagergård kastede Anders Andersen og hans medarbejdere sig for alvor ud i præcisionsjordbrug sidste år. Der var allerede GPS på traktorerne, og gødningssprederen og sprøjten kunne graduere, hvis de fik det rigtige input.

- Det har gjort det nemmere, at de udelukkende har John Deere traktorer, så det var samme system over det hele. Det er lidt bøvlet, hvis man har flere mærker, bemærker Mikkel Brauer.

Efter at Mikkel Frederiksen havde lagt markgrænserne ind ved at køre rundt langs kanten af alle marker og registrere dem, var de i gang. Så kunne der sås og harves uden overlap.

Siden har leranalyser af jorden og nu spotsprøjtningskort fra droneflyvninger forfinet systemet, så der kan optimeres på flere parametre.

- Graduering af såning er nok det, der har givet mest. Jo mere ensartet marken er, des mindre er det nødvendigt at graduere vækstregulering og andre sprøjtninger, siger han.