Med målet om bl.a. at vise hele Bobcats program frem har maskinhandleren Stenderup booket ekstra god plads på årets Agromek, oplyser man i en pressemeddelelse sammen med folkene bag Agromek.
- Agromek bliver den første udstilling, hvor vi får mulighed for at præsentere hele vores program fra Bobcat. Det ser vi meget frem til, for på Agromek rammer vi et bredt publikum, der omfatter vores kernekunder, som er kvægbrugere og entreprenører, lyder det fra administrerende direktør Troels Stausholm Jensen.
Stenderup fører udover Bobcat også mærker som Trioliet og Gehl. Bobcat er senest ankomne familiemedlem hos firmaet efter, at man overtog forhandlingen fra Nellemann Machinery.
Agromek 2022 holdes fra tirsdag den 29. november til fredag den 2. december 2022 i MCH Messecenter Herning.
Relaterede artikler
Kommentarer