Mælkeproducent: Vi er i budgetmål med græsudbytte allerede

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Frederik Thalbitzer

Det går godt, og det vi satser på lykkes. Det er dejligt at se, når ens arbejde bærer frugt.

I første slæt fik vi 4.500 FEN pr. hektar og i andet slæt høstede vi 3.000-3.500 FEN pr. hektar. Det vil sige, vi allerede nu ligger på 7.000-8.000 FEN, som er vores budgetmål.

Det skyldes nok, at vi har holdt hårdt på med vandingen. Når der har været vand nok, har det været en god vækstsæson indtil nu.

Græsvognen overtager nu mere og mere areal, da væksten i græsset næsten falder dagligt fremover, sidste års opgørelse viser, at vi passerede 12.500 FEN pr. hektar opfodret, med en kombi mellem slæt og opfodret frisk græs, og det er lidt vildt for økologer.

Friskgræs

Jeg skal kun bruge græsensilage til fire måneders vinterfodring. Ellers fodrer vi jo med friskgræs til midt i december. Det fungerer godt, og der er mindre spild, når man ikke skal ensilere det.

Proteinindholdet i græsset er stigende nu, og derfor har vi kunnet skære proteinindholdet i robotblandingen med 3 procent. Det betyder, at sojaskrå er ude af blandingen, og så falder prisen 12,5 procent.

Vi bruger 500-600 kg kraftfoder om dagen og når vi fra august til jul sparer totalt 9-10 procent protein i blandingen, så bliver det til 1.000 kr. om dagen på proteindel i kraftfoderblandingen alene. Derfor tænker jeg, at investeringen i græsvognen let forsvares.

Mere protein

Køerne får nu 15-18 FEN i friskgræs om dagen. Der er 5 procent mere protein end i ensilage, og samtidig er det mere tilgængeligt protein for koen. Fedtindholdet er også højere, så der er mange positive synergier.

Jeg satser på proteinafgrøder nu, for proteinfoder er dyrt fortiden. Til gengæld er kornpriserne lave. Så længe de er det, lægger jeg korn på lager. Vi kan kun få 135 kr. pr. hkg for byggen, men vårhveden til brød får vi over 200 kr. for.

Hveden står tæt og godt

Mere jord og højværdiafgrøder

Da min far havde gården, havde han 1,2 hektar pr. ko. Jeg har udvidet til 3 hektar pr. ko. Fordelingen af indtjeningen er derfor ca. 50/50 mellem mark og stald. Det afsikrer risiko, og jeg får flere ben at stå på.

Far havde mest grovfoder, men jeg satser på et virkelig godt sædskifte og nogle højværdiafgrøder. Jeg har 80 hektar hestebønner, og de er nærmest lige så høje som mig nu.

I marken går vi ikke på kompromis med noget. Fra april til juli gør vi, hvad vi kan for at optimere udbytterne, det vil for eksempel sige, at vi vander nat og dag, når det er nødvendigt. Indtil nu har vi vandet vinterhveden seks gange og græsset syv gange i år. Det er i den periode, at det er helt afgørende for udbytterne. Efter juli er det kun hestebønner og majs, vi skal holde liv i.

Masser af raps

Nu venter vi så på at være klar med tredje slæt. Efter det tager vi 25 procent af kløvergræsarealet ud for at dyrke vinterraps, som højværdiafgrøde.

Sommerferieplanerne er slået lidt i stykker. Vi havde planlagt tre uger. To uger til Uganda, hvor min kone kommer fra, og en uges camping herhjemme på en stor festival. Ingen af delene kan blive til noget på grund af corona, men så holder vi ferie senere. Det er vigtigt for os og for familien at holde ferie.