Der mangler konsekvensberegninger af den naturforordning, som EU-Parlamentet skal stemme om onsdag.
Onsdag skal EU-parlamentet stemme om en aftale, der skal forbedre biodiversiteten og naturen i EUs medlemslande.
Forslaget har været længe undervejs. Med nød og næppe slap forslaget i slutning af juni forbi EUs miljøministre, og onsdag skal det så endeligt behandles i Europa-Parlamentet.
Såvel Parlamentets Miljøudvalg som Landbrugsudvalget og Fiskeriudvalget har ikke kunnet opnå flertal for forordningen, og Miljøudvalget indstiller, at Parlamentet forkaster forordningen i dens nuværende form.
Den indstilling er man enig i hos Landbrug & Fødevarer.
- Vi anerkender behovet for, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet i EU, men det er afgørende, at det sker på en måde, der ikke udgør en trussel mod en stabil fødevareforsyning eller udbygningen af vedvarende energi, siger klimadirektør Niels Peter Nørring i en skriftelig kommentar til LandbrugsAvisen.
Forordningen, som teksten lyder lige nu, betyder at medlemslandene får bindende mål, som skal sikre initiativer til genopretning af 20 procent af EUs samlede land- og havarealer i 2030.
Medlemslandene skal inden 2030 blandt andet sætte gang i genopretning af 30 procent af naturområder til lands og til havs, som er i dårlig tilstand, udtage 30 procent af lavbundsjorde inden 2030 og vende nedgangen i antallet af bestøvere senest i 2030.
konsekvenser for landbruget
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad forholder sig til de konsekvenser, som vil ramme fødevareproduktionen.
- Vi mener, at forslaget bør tages tilbage til Kommissionen, for der er behov for, at man laver et mere gennemarbejdet forslag. Et nyt forslag bør tage udgangspunkt i den eksisterende regulering og så skal alle relevante parter med på råd, siger Niels Peter Nørring.
- Som forslaget ligger nu, er der slet ikke klarhed over de grundlæggende konsekvenser. F.eks. mangler der estimat over, hvor mange hektar land, der vil blive påvirket af naturmålene, og hvilke økonomiske og sociale konsekvenser det vil kunne få for landbruget. Hvis forslaget betyder, at der går arealer ud af produktion, vil det have betydning både for de lodsejere, som ejer arealerne, men også for det samlede erhverv i form af mindre produktion og evt. stigende jordpriser. Det bør og skal vi altså have overblik over, inden vi vedtager så store omvæltninger, ligesom den tilstrækkelige finansiering også skal være på plads, påpeger han.
Dagen op til afstemningen er der møder i Strasbourg, hvor EU-Parlamentet i disse dage er samlet.
Tirsdag havde Copa-Cocega, den fælleseuropæiske landbrugsorganisation, koordineret et større arrangement med landbrugsorganisationer fra 20 lande.
- Foran parlamentet var vi med til taler fra landbrugsledere og parlamentarikere, og der er nu travlhed på gangene i Europa-Parlamentet. Sammen med en række kolleger fra andre af de europæiske landbrugsorganisationer mødes vi med andre organisationer og interessenter før afstemningen i morgen, fortæller Niels Peter Nørring om arbejdet der foregår i kulissen i disse dage.
Copa-Cogeca ønsker også, at forslaget afvises.
/kold
