Landmand: Analyse viser, at min mælk har en meget lav klimabelastning

Af Filip Friis, fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg har netop fået resultatet af tre-fire måneders arbejde med en bæredygtighedsanalyse af min bedrift. Det er en RISE-analyse og jeg har haft tre konsulenter til at hjælpe med at udarbejde den.

Rapporten er god læsning. Min mælks klimabelastning er opgjort til 0,63 kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM. Konsulenten fortalte, at de fleste ligger over 1,00 kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM, så vi ligger langt foran. Og det er vel at mærke baseret på sidste års tal, hvor vi allerede i år har forbedret os på enkelte punkter. Vi leverer endnu ikke til biogas. Kommer vi til det, kan vi trække yderligere otte til 25 procent fra. Ved at øge fedtmængden i rationen kan vi også sænke belastningen. Jeg vil derfor gerne i gang med at fodre med rapsfrø. Indtil videre får køerne kun raps i robotfoderet.

RISE-rapporten giver mig grund til at ranke ryggen, når der nu er så meget fokus på, at vi skal nedbringe udledningen i landbruget. Jeg vælger at se det som en positiv udfordring, og mange klimaforbedrende tiltag vil også gavne min bundlinje.

Hertil kommer, at jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt skal betale en form for klimaafgift. Det kommer nok ikke før næste Folketingsvalg, men sikkert derefter.

Når klimabelastningen er så lav skyldes det flere elementer. Jeg vil især fremhæve vores høje udbytter i marken og vores selvforsyning. I sommerperioden gavner det også, at køerne henter meget græs ude, så vi kan producere mælk med lavt input.

Majsen skuffer

Apropos udbytter så bliver de for majsens vedkommende ikke så høje i år, som jeg er vant til. Vi har de seneste tre af fire år avlet mere end 13.000 FEN pr. hektar i økologisk majshelsæd, men i år ender vi på cirka 9.500 FEN pr. hektar.

Kolberne var meget store. Planterne var grønne og flotte, men der var for få af dem. Fremspiringen har været for dårlig, så de der kom, har haft rigeligt at leve af. Jeg trøster mig med, at kvaliteten forventes at være god samt at vi har rigeligt med majs på lager. Vi har netop fodret halvdelen af sidste års avl op. Det flugter godt med min strategi om, at vi ikke må begynde på ny majs før efter jul, hvor majsen er færdigensileret. Det kan vi således også indfri i år.

tilbage til almindelig laktation

Færre opdræt pr. årsko er et af de virkemidler, som vi skal benytte, for at sænke klimabelastningen. Jeg har forsøgt mig lidt med forlænget laktation, men har droppet det igen. Der var for mange køer, som fik en for flad kurve og faldt igennem. Det har været lidt tilfældigt med udpegningen, og det duer ikke. Jeg vil gerne prøve det igen, for jeg tror på ideen, men det vil kræve, at jeg får adgang til beslutningsværktøjer, så jeg udvælger de rigtige køer.

Kvier ude

Vi har stadigvæk størsteparten af kvierne på græs. Vi suppleringsfodrer med wrapballer og de yngste får derudover også majsensilage. Sålænge de kan gå ude, får de lov. Men vi må ikke miste huld, og de må ikke dødbide græsmarkerne.

Vi er også i gang med at forberede næste års sæson. Vi har fået oprenset lupiner og vårhvede til såsæd, og vårhveden blev lagt i jorden i fredags, samtidig med at vi tog sidste slæt græsensilage som gav små otte tons pr. hektar med fornuftig tørstofindhold.