Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) sender i de her dage det nye medlemsmagasin DM&E Magasinet ud til medlemsvirksomheder og ansatte blandt agro-, entreprenør-, og skoventreprenørvirksomheder over hele landet.
”Vi glæder os meget til første udgave af DM&E Magasinet, som udkommer i denne uge. Medlemmerne kan se frem til at læse om maskiner og vægt, udgravning ved fundament, gyllelogistik og om hvordan man bliver godkendt biomasseproducent. Der er også spændende interviews og portrætter af personer fra vores medlemsvirksomheder,” fortæller Bent Juul Jørgensen, branchedirektør i DM&E i en pressemeddelelse, hvor han peger på, at DM&E med det nye magasin vil skabe en kommunikationskanal, der sammen med DM&E’s andre kanaler skal sikre, at DM&E’s medlemmer og deres ansatte er opdateret på fagligt indhold og kan orientere sig om, hvad der sker i deres branche.
Stærk faglig profil for alle driftsgrene
DM&E Magasinet kommer rundt i alle branchens kroge ved hjælp af dygtige journalisters pen og indlæg og faglig viden fra fagligt stærke konsulenter skaber. Hver måned producerer de i fællesskab et magasin, som er delt op i tydelige faglige sektioner, så læserne nemt kan finde det læsestof, de synes er mest interessant. De faglige sider byder bl.a. på gode råd, produktnyheder og et fagligt fokusområde med perspektiver fra både konsulenter, virksomhedsejere og ansatte i branchen. Derudover har hver faggren et panel med forskellige personligheder fra branchen, som på skift vil fortælle deres syn på et aktuelt emne.
Udover fagsider er bladet også fyldt med tværfaglige temaer samt portrætter af medarbejdere og virksomhedsejere, der inviterer læseren helt tæt på forskellige jobfunktioner og virksomheder. Der vil også være mulighed for at læse nørdede artikler om gamle, nye og anderledes maskiner.
Magasinet indeholder også lokalt stof, så læserne kan holde sig opdateret på netop deres lokalforening, og i hvert nummer vil en lokalformand udtale sig om et aktuelt emne.
Derudover vil der være sider om og til DM&E Junior og DM&E Senior, hvor der i hver udgave er et interview med både et junior- og seniormedlem.
Relaterede artikler
Kommentarer