Fem veje til rene frøgræsmarker

Græsukrudt er et stigende problem på mange marker. For frøavlere er rene marker uden problematisk græsukrudt særdeles vigtigt, hvis man vil være sikker på at kunne dyrke græsfrø mange år fremover.

Det kræver dygtigt håndværk, at dyrke græs- og kløverfrø. Lykkes det, er der til gengæld mulighed for at opnå en god indtjening.

Derfor er det særdeles vigtigt, at der kan leveres frø af en høj kvalitet. Det kræver frøgræsmarker, der er fri for problematisk græsukrudt.

I nedenstående kan du få fem tips til, hvad man kan gøre for at komme på forkant med det problematiske græsukrudt. De fem tips blev præsenteret på DLF's avlermøder, som i år blev holdt som webinarer.

1. Grundig forberedelse

Det kræver rene marker i hele sædskiftet, hvis man vil have rene frøgræsmarker.

Sørg derfor for en effektiv bekæmpelse af græsukrudt i vintersæden - og nok så vigtige, at sikre en effektiv bekæmpelse i raps og andre afgrøder, hvor der kan køres med effektive ukrudtsmidler med en anden virkemekanisme end de midler, som bruges i kornafgrøderne.

2. Nedvisning af efterafgrøder

Sørg for at nedvisne de efterafgrøder, der dyrkes på de marker, hvor der skal etableres frøgræs i foråret.

3. Sen såning

Sen såning af vintersæd hæmmer græsukrudt. Det samme gælder pløjning.

Alle arter af frøgræs bør lægges ud i foråret - på nær rajgræs i renbestand, som kan etableres i efteråret.

4. Grundig forberedelse

Så frøgræsset med dobbelt rækkeafstand.

Så rettidigt - det behøver ikke nødvendigvis at være tidligt. Bekæmp ukrudt med DFF umiddelbart efter etablering.

5. Afprøv nye muligheder

Den begrænsede adgang til effektive ukrudtsmidler kræver nytænkning.

Radrensning, rækkesprøjtning, ukrudtsbrænding samt præcisionssprøjtning ud fra dronekort. Det bliver helt sikkert en del af fremtidens frøavl.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.