Amerikanske læssemaskiner rykker ind nye steder i Jylland

Gehl kommer nu til at være i alle TBS-afdelinger i Jylland.

Fremover får importøren Stenderup et mere finmasket net af forhandlere på deres import af læssemaskiner fra amerikanske Gehl, som er et mærke ejet af Manitou-gruppen.

Gehl rykker nemlig ind hos alle TBS-afdelinger i Jylland, hvilket betyder, at afdelingen i Holstebro nu får Gehl-selskab hos søsterafdelingerne i Starup, Suldrup og Askildrup, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Programmet fra producenten med rødder fra West Bend i staten Wisconsin byder på et bredt udvalg af mini-, hjul- og teleskoplæssere.  Mærket har været repræsenteret i Europa siden starten af 1970’erne – og blev i 2008 et datterselskab i franske Manitou.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.